Hvad er Santa Lucia-dag?

Santa Lucia-dag er den 13. december, dette er Lucias helgendag. Natten før Lucia-dag kaldes også Lussenatten og før den gregorianske kalenderreformation i år 1700 blev den betragtet som årets længste nat - man sagde, at Lussenatten var så lang, at kvæget måtte bide tre gange af sult i deres lænke inden det blev dag igen. Den lange, mørke nat gjorde også, at alverdens troldtøj havde frit spil - og dyrene kunne tale menneskenes sprog!

Som før nævnt er 13. december den hellige Lucias helgendag. Lucia var en ung, smuk og rig kristen pige, der boede i Syrakusa på Sicilien ca. år 283-304 efter Kristi fødsel. På den tid var det romerne, der havde magten; de var ikke kristne, og de forfulgte derfor de kristne. Lucias forældre var med i de højere samfundslag - faren havde romersk baggrund, men han døde tidligt, så Lucia blev opdraget af sin mor.

Allerede som barn havde Lucia aflagt kyskhedsløfte - men hun havde ikke fortalt det til nogen. Da hun blev lidt ældre lovede hendes mor væk til en ung, romersk mand. Lucia ville ikke giftes, hun ville være jomfru, og det lykkedes hende at udskyde forlovelsesfesten.

Så skete det, at moderen blev syg, og ingen læger kunne kurere hende. Lucia foreslog hende at tage på valfart til det kristne pilgrimsmål, den hellige jomfru Agathes grav, for at bede til hende. Moderen og Lucia tog begge af sted. Da Lucia begyndte at bede til den hellige jomfru Agathe, viste denne sig for hende og sagde: "Min søster, hvorfor beder du mig om noget, du lige så godt selv kan give din mor? Din tro har helbredt hende!"

Moderen var dermed blevet rask, og hun lovede Lucia, at hun måtte leve ugift. Dette blev Lucias romerske forlovede selvfølgelig meget vred over, og anmeldte Lucia som kristen til kejser Diocletian. Lucia blev sat i fængsel og tortureret, men hun var meget standhaftig og klagede ikke. Så blev hun dømt til at miste sin uskyld i et bordel, og hun skulle fragtes gennem hele byen til bordellet på en kærre trukket af okser, til spot og spe for folk i byen. Men okserne kunne ikke rokke Lucia ud af stedet! Statholderen blev rasende, og fik samlet et bål omkring Lucia for at brænde hende, men flammerne bed slet ikke. Statholderen hældte nu kogende olie ud over Lucia, men heller ikke dét tog hun skade af! Nu blev statholderen bange, drog sit sværd og stak det igennem Lucias hals. Det døde hun af - men inden hun døde nåede hun at forudsige en masse ting, deriblandt kristenforfølgelsens ophør.

Selvfølgelig er det ret utroligt, at okser ikke skulle kunne rykke Lucia ud af stedet og at hun skulle kunne overleve bålet - men der er ikke grund til at tvivle på, at Lucia levede på Sicilien på det tidspunkt, og endte som kristen martyr under kejser Diocletians forfølgelser, som var på sit højeste i år 303-304. Over hendes grav blev rejst en kirke. Der er stadig en kirke der, men den, der er der nu, blev dog først bygget i 1100-tallet. Til højre for koret står der dog en granitsøjle, som skulle være præcist den, Lucia blev henrettet ved.

En anden legende om Lucia fortæller, at en ung romersk mand blev forelsket i hendes utroligt smukke øjne. Lucia forfærdedes over dette, rev sine øjne ud og sendte dem til ham på et fad, hvilket fik den unge mand til at lade sig kristne. Og Gud gav som tak Lucia to nye og endnu smukkere øjne.

I kunsten afbildes Lucia derfor ofte med to øjne på et fad (makabert! *s*)

I dag fejres Lucia-dag særlig i Sverige. En Lucia-brud i hvid kjortel og med en krans af lys om hovedet går gennem mørket med et følge af terner med et lys i hånden, mens de alle synger sangen om Santa Lucia. Sangen er en nyere neapolitansk fiskersang, som en svensker hørte på en rejser i Italien. Han lavede en svensk tekst til melodien, og den tekst er senere blevet oversat til flere sprog og er også den, vi kender i den danske version: